Forside > Myndigheder > Bygninger

Bevaringsværdige bygninger i Danmark

PDF Print E-mail

De bevaringsværdige bygninger i Danmark er inden for de seneste år kommet mere og mere i fokus. Alligevel lever de en mærkelig hjemløs tilværelse, hvor lovgivningen kan virke difus og alt for mange ejere ikke er opmærksom på de værdier deres ejendomme indeholder. Det at eje en bevaringsværdige bygning kan være en meget forskellig oplevelse alt efter hvilken kommune ejendommen ligger i. Det gælder både, mht. de krav der stilles og de tilskudsmuligheder der ydes.

Hvis den danske kulturarv ikke kun skal være det umiddelbare, det der springer så meget i øjnene at alle lægger mærke til det, så er det nødvendigt med en indsats. Ikke kun for at bevare husene, men også for, at det stadig skal være sjovt at være ejer af sådan et hus samt at der er mulighed for at udvikle de bevaringsværdige bygninger og lade dem og de mennesker der bebor dem leve. Bygningsbevaring må ikke ske på bekostning af det levede liv og samfundets fortsatte udvikling, men i samarbejde med dette.

 

I 1987 startede Miljø- og Energiministeriet et samarbejde med landets kommunerBillede24.jpgom at registrere byer og bygningers bevaringsværdi. Denne opgave er senere gået over til Kulturarvsstyrelsen.
Den landsdækkende registrering der udføres i henhold til SAVE-systemet har ikke nogle direkte juridiske bindinger, som det fx er tilfældet ved fredning af bygninger, men det er hensigten, at registreringen skal følges op af en kommunal indsats med henblik på at sikre de registrerede bevaringsværdier.

Det er kommunalbestyrelsens opgave at udpege de bevaringsværdige bygninger, og det er overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvad der kræves, for at en bygning kan betragtes som bevaringsværdig. Kommunen har beføjelser til at udarbejde bevarende lokalplaner, hvor ejerne af de bygninger, som er omfattet af planen, pålægges en række juridisk bindende krav til bevaring af bygningerne. Det betyder, at ejerne er forpligtet til at følge kommunens retningslinjer for vedligeholdelse af bygningerne, ligesom ombygninger skal udføres på den måde, som kommunen foreskriver.

Der ud over, er det kommunens pligt i forhold til lovgivningen at indtænke de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanerne, såfremt de har fået foretaget en SAVE-registrering eller lavet et kommuneatlas.

Der er mange forskellige kriterier der ligger til grund for, hvornår en bygning bliver erklæret bevaringsværdig (se mere her).
På landsplan er der anslået 300.000 bevaringsværdige bygninger, men det er langt fra alle bygninger der er registreret. Derfor kan det reelle tal se anderledes ud.

 

Billede21.jpg

Bevaringsværdige bygninger repræsenterer den lokale kulturhistorie og arkitektur og kan være monumentale bemærkningsværdige bygninger, men det kan lige så vel være  ydmyge huse. Ydmyge huse, der er en ud af mange, men som er en vigtig brik i det samlede billede af et områdes selvbevidstheds baggrund.

 

Bevaringsværdier behøver ikke være til gene for ejer eller kommune, men kan med det rette samarbejde blive et økonomisk og kulturhistorisk aktiv for alle parter.

 

Til topppen
 

Borgergade 111, 1300 København K, Telefon: 3122 3298, Fax: 4557 1011, e-mail: sekretariat@bev.dk