Forside > Bygningen > Bevaringsværdig

Om bevaringsværdige bygninger

PDF Print E-mail

I det smukke danske landskab, ligger den danske bygningsarv og gemmer på umådelige mængder viden. Nogle gange synligt som store palæer på bakketoppene og nogle gange som små undseelige huse og gårde i lavningerne. På hver deres måde repræsenterer de en del af den danske kultur og den historie bygningerne gerne skulle fortælle.
 

Bygninger fortæller historie på mange måder. De fortæller gennem de mennesker der bebor dem, nogle gange gennem mange generationer. De fortæller gennem de materialer de er bygget af og dem der har tegnet og bygget dem. De fortæller gennem den indflydelse de har på det omgivende landskab. De er alle sammen historier der er værd at tage med og nogle af dem er af en betydning så de også er værd at bevare for eftertiden. Desværre så er det ofte en skrøbelig fortælling, der kan forsvinde mellem fingrende på os, hvis der ikke tages hånd om den. Mennesker dør, landskaber graves op og huse bygges om til ukendelighed.


Hvornår er en bygning bevaringsværdig?

Ifølge ”Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer” fra 2001 § 17 er en bygning bevaringsværdig når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt. En bygning kan også blive erklæret bevaringsværdig af miljø- og energiministeren (§ 19).

Når en bygning er erklæret bevaringsværdig, må den ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort, og kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om den efter planlovens §14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen (§ 18). Se mere om lovgivningen her.
 

Der ud over, er der ikke særlige landsdækkende regler for bevaringsværdige bygninger.
Den enkelte kommune laver en kommuneplan og en lokalplan og af disse kan det fremgå specifikt hvilke krav der stilles til bygningerne. Se mere om kommuneplan og lokalplan her.


Kommunens vurderinger af bygningerne bygger på en række faste kriterier, som vil blive gennemgået nedenfor.


Arkitektur. Det handler her om bygningens proportionering, materialesammensætning og håndværksmæssige udførelse. Bygningens arkitektoniske kvaliteter kan også være udtrykt i, at bygningen er et godt eksempel på en traditionel egns - og tidstypisk byggemåde, eller at bygningen repræsenterer en særlig byggestil. Det spiller også ind hvilken arkitekt, der i givet fald har tegnet bygningen.


Kulturhistorie. Her spiller særlige by - og bygningshistoriske forhold ind, såsom bygningens oprindelige anvendelse, hvem der har opført bygningen, hvem der har boet i den etc. Her kan der være tale om gamle landsbyskoler, præsteboliger, købmandsgårde, fyrtårne og des lige.


Miljø. Bygningens miljømæssige kvalitet, handler om, den rolle bygningen spiller i forhold til det omgivende miljø. Bygningen kan fx. være del af et særligt bygningsmiljø, eller indgå i en særlig landskabelig sammenhæng. Bygningen kan herved få betydning, ikke så meget ud fra sig selv, men ud fra den sammenhæng den indgår i.


Alder. Bygningens alder er ikke i sig selv afgørende for, om en bygning er bevaringsværdig, men jo ældre en bygning er, desto sjældnere er den i reglen også, hvilket betyder, at den naturligvis er bevaringsværdig. Visse yngre bygninger kan også komme ind under bevaringsforanstaltninger, hvis man vurdere at de er så fint et eksempel at de bør bevares før der sker forandringer.


Tilstand. Bygningens tilstand eller autenticitet kan i den sammenhæng også indvirke på bevaringsværdien. Her er tale om hvor godt vedligeholdt bygningen er, samt i hvor stor grad bygningen har været igennem materialemæssige og arkitektoniske forandringer. Det kan være tilbygninger, nye vinduer eller nyt tag.


 

Billede27.jpg


Ovenstående billede fra Vordingborg, er et eksempel på et fint bedrebyggeskik-hus fra ca.1920. Vinduerne er originale og velholdte, huset er generelt velhold og med fin originalitet. Skorstenen er desværre blevet ændret, men er der dog stadig. Et fint lille byhus, som de fleste danskere kender dem, og derfor ikke lægger særligt mærke til.
Desværre er faren for at alle disse huse forsvinder tilstede, netop af den grund. Vi lægger ikke mærke til dem, fordi de er så almindelige. Og netop derfor er det vigtigt at bevare. Det er en vigtig del af den danske identitet og det bybillede vi kender og forbinder med dansk. Men hvem skal betale?


Det er imidlertid vigtigt at understrege, at dét, der er afgørende, ikke er, at en bygning alene er helt unik eller på anden måde enestående, men nok så meget at den er en fin repræsentant for en række gængse og helt almindelige lokale træk i dansk bygningskultur.
I nogle af kategorierne vil det være muligt, ved hjælp af visse tiltag, at få opgraderet bevaringsværdien på sit hus. Det kan fx være ved at skifte store termoruder fra 70’erne ud med vinduer der ligner de originale. Den slags kræver selvfølgelig en del fodarbejde, men her kan lokale arkiver og museer ofte være behjælpelige med billeder eller andre oplysninger hvis de findes.


Langt sværere kan det være hvis huset allerede har en høj grad af originalitet, men ikke er velholdt. Så står man som ejer overfor det svære valg at skulle beslutte, hvilke midler der skal benyttes til istandsættelse. Hvor mange penge vil man benytte i orginalitetens navn og hvilke håndværkere, der kan finde ud af de rigtige teknikker. Desværre opgiver mange ejere, fordi det bliver for besværligt, for dyrt og for overskueligt.

 

Du kan læse mere om hvad der gør en bygning bevaringsværdig på Kulturarvstyrelsens hjemmeside www.kulturarv.dk eller finde ud af mere om arkitektur og bygningsskik på Bygningskultur Danmarks hjemmeside www.bygningskultur.dk.

 

Til toppen
 

Borgergade 111, 1300 København K, Telefon: 3122 3298, Fax: 4557 1011, e-mail: sekretariat@bev.dk